Rådgivning og støtte til mennesker med demens

At få stillet en diagnose tidligt i forløbet betyder, at man kan søge viden om den specifikke demenssygdom. Indsigt i sygdommen og de konsekvenser, den har, kan give personen selv og de pårørende en bedre forståelse for og et større overblik over situationen samt bedre mulighed for at tage stilling til fremtiden.

At få viden, fx ved at deltage i en foredragsrække for personer med demens og pårørende eller et kursus om livet med demens, kan således være et led i en opfølgning på det at have fået stillet en demensdiagnose og en forudsætning for eller optakt til et kommunalt tilbud om rådgivning, støtte og rehabilitering

Indholdet i Værktøjskassen til mennesker med demens – Samtalehjulet, foredrag og kurser samt samtalegrupper - skal ses som en del af den samlede rehabiliteringsindsats for mennesker med demens, hvor målet er at mindske følgerne af demens, og at personen opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Læs om betydningen af en tidlig indsats her.

Tidlig psykosocial støtte

Forskning viser, at personer med en demensdiagnose og deres pårørende lettere kan håndtere sygdommen, hvis de får rådgivning og støtte af fagpersoner tidligt i forløbet. Personer med demens udtaler sig positivt om behovet for rådgivning og støtte og betoner, at de også har behov for at møde ligestillede omkring håndtering af demenssygdommen i hverdagen.

Erfaringer fra andre undervisningskoncepter og praksis viser også, at personer med let til moderat demens får et stort udbytte af at deltage i undervisning om sygdommen, hvis undervisningen er særligt tilrettelagt sådan, at den tager hensyn til den kognitive (erkendelsesmæssige) svækkelse og giver mulighed for erfaringsudveksling med andre. Alene ved at deltage og være inkluderet oplever denne gruppe af mennesker anerkendelse og respekt, uanset om det er muligt efterfølgende at gengive informationerne.

Sociale aktiviteter har en positiv effekt

Det er påvist, at personer med demens og pårørende allerede i den tidlige fase af sygdommen har tendens til at deltage i færre sociale aktiviteter end tidligere. Dette har betydning for deres livskvalitet og helbred.

Deltagelse i sociale aktiviteter er med til at opretholde selvværd og bevare oplevelsen af identitet og egen personlighed. Men netop evnen til at opretholde og indgå i sociale aktiviteter er sårbar og svækkes tidligt i sygdomsforløbet.

Det skyldes begyndende forandringer i eller tab af kommunikative og eksekutive funktioner som fx hukommelse, initiativ, fleksibilitet, planlægning, stedsans og orientering. Også evnen til at kunne tolke og forstå andres følelser og behov er påvirket.

Demenssygdommen gør det svært for personen med demens at bevare og deltage i sociale aktiviteter uden for familien. Derfor er det vigtigt, at de allerede i den tidlige fase får støtte og tilbud om at deltage i sociale aktiviteter – fx i en samtalegruppe med ligestillede som beskrevet i Værktøjskassen – hvor fokus er på nærvær, samvær og samspil.

Udover deltagelse i samtalegrupper kan deltagelse i kurset 'Livet med demens' og individuel samtale ved hjælp af Samtalehjulet være med til at understøtte behovet for inklusion og motivere til deltagelse i sociale aktiviteter fx i kommunens rehabiliteringsindsatser.