Kognitive indsatser
Kognitive indsatser omfatter flere forskellige metoder, som primært kan opdeles i tre forskellige former for indsatser: kognitiv træning, kognitiv stimulation og kognitiv rehabilitering.
Fælles for kognitive indsatser er, at de har til formål at vedligeholde eller forbedre funktionsniveau hos mennesker med demens. Metoderne har alle et særligt fokus på kognitive funktioner, men ikke udelukkende. Kognitiv rehabilitering og kognitiv stimulationsterapi har også mere bredt fokus på personens samlede psykosociale funktionsniveau.
Det konkrete indhold i indsatserne er forskellige, ligesom der er stor forskel på, om og hvordan de er virksomme for mennesker med demens.
Kognitiv træning | Kognitiv stimulationsterapi | Kognitiv rehabilitering | |
---|---|---|---|
Mål | Forbedring af specifikke kognitive funktioner. | Generel vedligeholdelse og styrkelse kognitive og psykosociale funktioner. | Vedligeholdelse og styrkelse personligt betydningsfulde funktioner. |
Format | Individuel eller gruppebaseret. | Oftest gruppebaseret. | Oftest individuel. |
Metoder og indhold | Træning af specifikke kognitive funktioner via opgaver/programmer. | Manualiserede forløb som bl.a. indeholder. elementer fra validering, reminiscens, samt stimulering af fysik og sanser. | Varierende metoder, afhængig af hvilke funktionsområder der er i fokus hos personen. |
Velegnet til ... | Mennesker med demens i tidligt stadie. | Mennesker med demens i let til moderat stadie. | Mennesker med demens i let til moderat stadie. |
Senest opdateret: