NIA-AA diagnosekriterier for Alzheimers sygdom
De reviderede diagnosekriterier afløser de såkaldte NINCDS-ADRDA (the National Institute of Neurological and Communicative Disorders og Alzheimer's Disease and Related Disorders Association) forskningskriterier fra 1984. De reviderede diagnosekriterier er dog ikke primært udformet til brug i forskningsmæssig sammenhæng, idet hovedparten er målrettet til klinisk anvendelse.
Arbejdsgruppen foreslår følgende terminologi for klassifikation af demens forårsaget af Alzheimers sygdom:
- Sandsynlig (probable) Alzheimerdemens
- Mulig (possible) Alzheimerdemens
- Sandsynlig eller mulig Alzheimerdemens med evidens for Alzheimerpatofysiologi
De to førstnævnte kategorier – sandsynlig og mulig Alzheimerdemens – er tiltænkt bred klinisk anvendelse, mens den tredje kategori med inddragelse af biomarkører for Alzheimers sygdom indtil videre er beregnet til anvendelse i forskningsmæssig sammenhæng.
Kliniske kernekriterier for sandsynlig (probable) Alzheimerdemens |
---|
1. Patienten opfylder generelle kriterier for demens |
2. Snigende debut. Symptomerne har udviklet sig gradvist gennem måneder eller år – ikke pludseligt over timer eller dage; |
3. Entydig sygehistorie med kognitiv svækkelse over tid baseret enten på oplysninger eller observationer; og |
4. De tidligste og mest fremtrædende kognitive funktionssvigt (deficits) fremgår tydeligt af anamnese og objektiv undersøgelse indenfor en af følgende kategorier. Amnestisk udgave: Ikke-amnestisk udgave:
|
5. Diagnosen sandsynlig Alzheimerdemens må ikke anvendes, når der er dokumentation for enten:
|
Bemærk, at alle patienter, der opfylder NINCDS-ADRDA-kriterierne (1984) for sandsynlig Alzheimers sygdom også opfylder de aktuelle kriterier for sandsynlig Alzheimerdemens.
Sandsynlig Alzheimerdemens med øget grad af vished |
---|
1. Sandsynlig Alzheimerdemens med dokumenteret kognitiv svækkelse over tid |
2. Sandsynlig Alzheimerdemens hos en bærer med en relevant genetisk mutation |
Diagnosen mulig Alzheimerdemens bør stilles, hvis et af følgende scenarier er gældende:
Kliniske kernekriterier for mulig (possible) Alzheimerdemens |
---|
1. Atypisk forløb |
2. Ætiologisk blandet udgave |
Bemærk, at diagnosen ”mulig demens”, der er stillet på baggrund af NINCDS-ADRDA-kriterierne (1984) ikke nødvendigvis ville opfylde de aktuelle kriterier for mulig Alzheimers sygdom. Diagnosen bør i givet fald revurderes.
Sandsynlig eller mulig Alzheimerdemens med evidens for Alzheimerpatofysiologi
Kriterier for sandsynlig eller mulig Alzheimerdemens med evidens for Alzheimerpatofysiologi er beregnet til anvendelse i forskningsmæssig sammenhæng. De kliniske kernekriterier for Alzheimerdemens suppleres med forskellige typer af biologiske markører for Alzheimerpatologi.
Det drejer sig dels om biomarkører for ophobning af beta-amyloid (Aβ) i hjernen:
- Lav Aβ42 i rygmarvsvæsken
- Positiv PET amyloid billeddannelse
og dels om biomarkører for senere opstået neuronal degeneration eller ødelæggelse:
- Forhøjet total tau og fosforiseret tau i rygmarvsvæsken
- Nedsat PET FDG-optagelse i temporoparietal kortex
- Atrofi ved MR-scanning af den mediale, basale og laterale temporallap og mediale parietale kortex
Arbejdsgruppen anbefaler ikke på nuværende tidspunkt anvendelse af biomarkører for Alzheimers sygdom ved rutinemæssig diagnostisk udredning.
Det skyldes bl.a., at:
- de kliniske kernekriterier giver i sig selv en høj grad af diagnostisk sikkerhed for de fleste patienter.
- der er behov for mere forskning i diagnostisk anvendelse af biomarkører standardiseringen af biomarkører på tværs af udredningssteder er begrænset.
- adgangen til at anvende biomarkører i klinikken er ofte begrænset.