Forebyggelse af demens
Høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens. Men der er overbevisende evidens for, at risikoen for demens kan nedsættes ved at sørge for rettidig forebyggelse, opsporing og behandling af risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Det, der er godt for hjertet, er oftest også godt for hjernen.
Forebyggelse af demens drejer sig om at:
- mindske risikoen for at udvikle demens.
- forsinke debuttidspunktet for demens.
Intet tyder på, at det er muligt helt at ophæve risikoen for at udvikle en demenssygdom. Men da demens i mange tilfælde debuterer på et sent tidspunkt i livet, kan selv en mindre forsinkelse af debuttidspunktet have stor betydning for såvel sygdomsforløbets varighed som for den samlede forekomst af demens i befolkningen.
Muligheden for at påvirke risikoen for demens og/eller kognitiv svækkelse er især veldokumenteret på følgende områder:
- Fysisk inaktivitet øger risikoen
- Ukorrigeret høretab øger risikoen
- Forhøjet blodtryk (hypertension) midt i livet øger risikoen
- Svær overvægt (BMI ≥30) øger risikoen
- En eller flere episoder med behandlingskrævende depression øger risikoen
- Rygning øger risikoen
- Sukkersyge (diabetes) øger risikoen
- Skolegang, uddannelse og opbygning af kognitiv reserve mindsker risikoen
- Oplevelse af social isolation øger risikoen
- Traumatisk hjerneskade øger risikoen
- Et højt alkoholforbrug (>14 genstande per uge) øger risikoen
- Eksponering for luftforurening øger risikoen
Forskningen i risikofaktorer er overvejende baseret på befolkningsundersøgelser og observationsstudier, og der foreligger ikke på nuværende tidspunkt stærk videnskabelig evidens for at hævde, at bestemte ændringer i livsstil på et individuelt plan vil kunne forebygge demens.
Men da behandlingsmulighederne for demens indtil videre er begrænsede, er det vigtigt at udnytte den tilgængelige viden om, hvordan risikoen for demens overordnet set kan reduceres.
Forskningen i risikofaktorer er omfattende og kan være svær at få overblik over. Der foreligger bl.a. en WHO-rapport fra 2019, en rapport udarbejdet af the Lancet Commission on dementia prevention, intervention, and care fra 2020 samt utallige systematiske reviews og meta-analyser.
Her er fem gode råd til, hvad du selv kan gøre for at nedsætte din risiko for at få en demenssygdom senere i livet.
Læs også
Ernæring og demens
I takt med, at en demenssygdom udvikler sig, vil der ofte opstå udfordringer i forhold til måltider og ernæring. Her...
Fysisk træning
Fysisk træning og motion er vigtige elementer i forebyggelse og behandling af demenssygdomme. Indsatser, der omfatter fysisk aktivitet, er ofte...
10 advarselstegn på demens
Et af de første tegn på, at man er ved at udvikle demens kan være, at mentale funktioner som hukommelse...
Symptomer på demens
Demens er en tilstand, der især er karakteriseret ved svækkelse af mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og evnen...