Rating af livskvalitet
I Danmark er de hyppigst anvendte instrumenter formentlig:
- Quality of life in Alzheimer's Disease (QoL-AD)
- EuroQol-5 Domain (EQ-5D)
Der findes adskillige andre ratinginstrumenter til formålet. For en oversigt henvises til fx til Burns m.fl. (2004) eller til Horsted og Christiansen (2004).
QoL-AD er udviklet specifikt til rating af livskvalitet hos ældre med demens, hvorimod EQ-5D er et såkaldt generisk (det vil sige ikke-sygdomsspecifikt eller alment) ratinginstrument.
Forkortelse | Formål | Målgruppe | Administrationsmåde |
---|---|---|---|
(QoL-AD) | Rating af livskvalitet | Ældre med demens | Interviewbaseret samt rating ved omsorgsgiver |
(EQ-5D) | Rating af helbredsrelateret livskvalitet | Alle | Selvrating samt rating ved omsorgsgiver |
Formålet med at beskrive de to instrumenter er at give forskere inden for demensområdet et beslutningsgrundlag for at vælge det rette instrument til formålet. Begge instrumenter har været anvendt i danske forskningsprojekter inden for demensområdet, bl.a. Odenseundersøgelsen om forekomst af demens og the Danish Alzheimer Intervention Study (DAISY) (jf. referencerne nedenfor).
Materialer
Begge rating-instrumenter er beskyttet af copyright og må ikke lægges på herværende hjemmeside. Find nærmere oplysninger under beskrivelsen af de enkelte instrumenter eller kontakt neuropsykologisk fagkonsulent Kasper Jørgensen. (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)