Udviklingshæmning og demens – tidlige tegn og fysisk sygdom

Mennesker med udviklingshæmning har stor risiko for at udvikle demens og det kan være en udfordring at opdage tidlige tegn på demens.

Personer med Downs syndrom udgør en særlig gruppe, fordi de har en genetisk betinget høj risiko for at få Alzheimers sygdom allerede fra 30-årsalderen. De første tegn bliver ofte overset, fordi personen i forvejen har funktionsnedsættelse og er afhængig af støtte og omsorg.

Observationer over tid er derfor særlige vigtige for at kunne vurdere, om der sker ændringer i personens funktionsevne, som kan skyldes demenssygdom. Over tid bliver det gradvist vanskeligere at kommunikere og samarbejde med personen med demens. Det kræver derfor fokus på medarbejdernes tilgang og samspil med vedkommende for at skabe den bedst mulige livskvalitet for den enkelte person med demens.

I takt med, at en demenssygdom udvikler sig, vil der også opstå udfordringer i forhold til fysisk sygdom, som kræver sundhedsfaglige kompetencer

Målgruppe

Medarbejdere, der til dagligt arbejder med personer med udviklingshæmning på bosteder eller i dagtilbud.

Hvad får I ud af dette kursus?

  • I får indsigt i begyndende tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning.
  • I får viden om risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom, hvis personen også har Downs syndrom.
  • I får viden om anvendelsen af Observationsskema ved udvikling af demens funktionsevne til at udføre systematiske observationer af funktionsniveau og adfærd over længere tid.
  • I får kendskab til personcentreret omsorg og til, hvordan
  • I kan anvende denne tilgang i arbejdet, så I kan støtte personen til en meningsfuld hverdag.
  • I får indsigt i sundhedsfaglige udfordringer og i, hvordan I forebygger og behandler delirium.
  • I får ideer til at skabe en god kommunikation og et godt samspil med personen med demens.
  • I får sammen med kollegaer mulighed for at drøfte udfordringer på din arbejdsplads i forhold til konkrete cases.

Deltagerantal

Der kan max. være 28 på holdet.

Undervisere

Uddannelseskonsulenter fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Kursusform

Kurset tilrettelægges som et en-dags-kursus.

Kontakt

Ønsker du information om kurset, beregning af pris m.m., er du velkommen til at kontakte os på mail: vide@regionh.dk eller tlf. 3545 6922.

KURSUSBESKRIVELSE
Udviklingshæmning og demens – tidlige tegn og fysisk sygdom
Senest opdateret: