Udfordrende adfærd

Udfordrende adfærd

Flere forskellige udtryk anvendes om de svære tilfælde, hvor BPSD-symptomerne bliver belastende for personen selv og/eller i samspillet med andre. Det omtales fx som problemskabende adfærd eller udadreagerende adfærd. Her på siden anvendes begrebet udfordrende adfærd, som dækker over adfærd, der er problematisk for personens og/eller omgivelsernes trivsel.

Udfordrende adfærd hos personer med demens kan fx udløses eller forværres af symptomer fra anden sygdom, fx smerter, eller være en følge af medicinbivirkninger.

I mange tilfælde er udfordrende adfærd også udtryk for manglende trivsel, som skyldes, at personens grundlæggende fysiske og psykologiske behov ikke er opfyldt. Fx hvis fysiologiske behov ikke imødekommes, eller hvis omgivelserne ikke giver den nødvendige støtte til samspil, kommunikation og meningsfulde aktiviteter.  

Udfordrende adfærd hos mennesker med demens har ikke alene store konsekvenser for livskvaliteten for det enkelte menneske med demens og de pårørende. Det kan også føre til omfattende faglige, arbejdsmiljømæssige og organisatoriske problemstillinger, som kan påvirke både arbejdsmiljø og trivsel i ældreplejen. 

Personcentreret omsorg kan forebygge og afhjælpe

Når personen med demens bliver mødt efter principperne om personcentret omsorg, kan det have en positiv effekt på personens livskvalitet og mindske forekomsten af udfordrende adfærd. Med udgangspunkt i personcentret omsorg kan mulige årsager til den udfordrende adfærd forebygges og afhjælpes.

Med personcentreret omsorg møder man mennesket med en antagelse om, at det, som personen gør, er meningsfuldt og logisk for vedkommende. Man tager udgangspunkt i personens livshistorie, og man forsøger at forstå symptomer og adfærd ud fra personens perspektiv, og forstå personens virkelighed samt hvorfor personen reagerer, som han eller hun gør.

Ved at tage udgangspunkt i en personcentret tilgang kan man have fokus på at opretholde et generelt velbefindende hos personen med demens og styrke vedkommendes ressourcer. På den måde kan man forebygge eller reducere symptomer på BPSD.

Metodisk tilgang ved udfordrende adfærd

Der kan altså være mange grunde til, at personen med demens har adfærdsmæssige og psykiske symptomer. Derfor er det vigtigt at identificere de bagvedliggende årsager, så man kan målrette og tilrettelægge en individuel handleplan, som skal bygge på en tværfaglig og struktureret faglig refleksion.

En fælles indsats har afgørende betydning for at kunne øge velbefindende hos personen med demens. Når personens adfærd opleves som udfordrende for personen selv eller for omgivelserne, løser man det oftest i et tværfagligt samarbejde med inddragelse af pårørende og med udgangspunkt i personens livshistorie og personlige præferencer.

En systematisk metode støtter den faglige proces og giver indsigt i mulige årsager til den udadreagerende adfærd. Ofte er der flere faktorer, som har indflydelse på adfærden. En metodisk tilgang hjælper til, at man ikke overser vigtige årsager eller sammenhænge.

4-trinsmodellen

Et eksempel på en model for refleksion er 4-trinsmodellen. Den består af elementerne observation, analyse, handling og evaluering. Modellen giver mulighed for at arbejde systematisk med problemstillingen, som den udfordrende adfærd giver.

Trin 1: Observation
Under observation beskriver man objektivt iagttagelser og indhenter viden om personen. Man skal altid indsamle observationer, som kan udelukke, om der er en fysisk (somatisk) årsag til symptomerne.

Trin 2:  Analyse
I analysen stiller man sig undrende og undersøgende spørgsmål for at forstå personens adfærd. Man tager udgangspunkt i en personcentreret tilgang. På baggrund af analysen opstiller personalet hypoteser, altså forestillinger om, hvad årsagen til adfærden kan være.

Trin 3: Handlinger
Når man har fundet frem til mulige hypoteser i analysen, laver man en plan for handlinger. Handlingerne kan have både forebyggende og behandlende karakter. 

Handlingerne skal opfylde individuelle behov, og ofte skal der flere handlinger til for at løse et komplekst problem. Det er hensigtsmæssigt ikke at opstarte for mange handlinger ad gangen, så man ved, hvad der virker og ikke virker.

Trin 4: Evaluering
I evalueringen vurderer man effekten af de valgte handlinger. Dette gøres både om dagen, aftenen og om natten.

Faglige redskaber ved udfordrende adfærd

I de fire trin anvendes forskellige redskaber, som på hver deres måde kvalificerer den faglige refleksion og indsats. Nogle redskaber er fx særligt gode til at observere og kortlægge BPSD-symptomerne, mens andre er mere egnede til analyse eller til at finde individuelle ideer til handlinger og andre til at kunne evaluere indsatserne.

Du kan lære mere om metodisk tilgang og om redskaberne i e-learningskurset ABC Demens-udfordrende adfærd. 

Fysisk sygdom

Mennesker med demens har større risiko for at fejle andre sygdomme, fx diabetes eller hjertesygdom. De har også større risiko for at få infektioner. Læs mere om infektioner og demens her. 

I takt med at demenssygdommen skrider frem, får personer med demens sværere ved at udtrykke og reagere hensigtsmæssigt på ubehag ved fysisk sygdom, som fx smerter. Det kommer ofte til udtryk gennem en ændret adfærd. Derfor er det vigtigt altid at udelukke en somatisk årsag til den udfordrende adfærd.

Mennesker med demens er i stor risiko for at udvikle delirium, når de bliver fysisk syge eller har bivirkninger af medicin. Det er derfor vigtigt at være særlig opmærksom på, at ændret adfærd kan være udtryk for delirium og udrede og behandle den bagvedliggende somatiske årsag. 

Psykosociale indsatser

En handleplan kan indeholde forskellige psykosociale indsatser, som er en fællesbetegnelse for de forskellige metoder, der lægger vægt på psykologiske og sociale faktorer.

Psykosociale indsatser som tager udgangspunkt i en individuel tilgang kan ofte medvirke til at forebygge og afhjælpe udfordrende adfærd. Som eksempler kan nævnes musik – og sansestimulation. Læs mere her.

Demensvenlige omgivelser

De fysiske omgivelser har afgørende indflydelse på velbefindende og livskvalitet for alle mennesker. Omgivelserne handler om alt det, der er omkring os – både de fysiske rammer, men også relationer, nærvær, stemning, stimuli og mulighederne for meningsfuld beskæftigelse.

Hvis omgivelserne ikke er tilpasset den enkelte, kan det give anledning til, at udfordrende adfærd opstår. Læs mere her.

Undervisning til pårørende

Undervisning kan give pårørende viden om hensigtsmæssige måder at leve sammen med et menneske med demens på. Når personer med demens ikke bor i plejebolig, varetages den primære omsorg oftest af samboende pårørende. For pårørende er det at skulle varetage pleje og omsorg for et familiemedlem med demens ofte en ny og vanskelig situation.

Manglende viden om hensigtsmæssig tilgang til pleje og omsorg øger risikoen for udfordrende adfærd hos personen med demens. Varetagelsen af pleje og omsorg kan desuden være en stor belastning for den pårørende og kan medføre øget frustration for både personen med demens selv og for pårørende.

Formålet med undervisning til pårørende er, at den pårørende bliver mindre belastet og får mere overskud, hvilket også er en fordel for personen med demens. Undervisningen skal lægge vægt på sygdomsforståelse og -håndtering med henblik på bedre mestring af situationen, kommunikation samt omsorg og plejen af personen med demens. 

Læs mere om Værktøjskassen her