Den forunderlige hjerne

Den menneskelige hjerne er både fascinerende og kompleks. Dette kursus giver dig indblik i, hvordan hjernen er organiseret, og hvordan den påvirker evnen til at fungere i dagligdagen.

Den menneskelige hjerne er både fascinerende og kompleks. Selvom hjernen kun udgør cirka 2 % af kropsvægten, spiller den en central rolle i alle aspekter af vores liv. Hjernen styrer ikke alene tanker, følelser og bevægelser, men også evnen til at kommunikere, tilpasse os og forstå verden omkring os. Den former også personligheden og påvirker adfærden. 

Hvordan er hjernen organiseret, og hvordan påvirker den vores evne til at fungere i dagligdagen? På kurset dykker vi ned i centrale kognitive funktioner og undersøger, hvordan hjernens forskellige områder arbejder sammen. Ud fra et neuropsykologisk perspektiv udforsker vi områder som opmærksomhed, hukommelse, styringsfunktioner og sprog og sætter fokus på, hvordan disse funktioner hjælper os i hverdagen, men også hvordan forstyrrelser kan vise sig og påvirke vores evne til at fungere normalt.

Kurset består af oplæg, og der er mulighed for at stille spørgsmål til underviserne.

Målgruppe

CST-gruppeledere, demenskoordinatorer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med interesse i kognitive funktioner og forstyrrelser.

Hvad får du ud af denne kursusdag?

  • Viden om hjernens organisering og processer
  • Viden om centrale kognitive funktioner og deres lokalisationer i hjernen
  • Viden om, hvordan kognitive funktioner og forstyrrelser påvirker evnen til at fungere i dagligdagen.

Program

09.00-09.30

Registrering og morgenkaffe med brød

09.30–09.35

Velkomst

09.35-10.45

Opmærksomhed
Hvad vil det sige at være opmærksom? Vi sætter fokus på de dele af hjernen, som er involveret i vores opmærksomhedsnetværk, og gennemgår, hvad det betyder, når man får en hjernesygdom. Asmus Vogel, neuropsykolog, ph.d., Nationalt Videnscenter for Demens

10.45-11.00

Pause

11.00-12.00

Hukommelse
Vi sætter fokus på hukommelsens komponenter og redegør for, hvilke hjerneområder der varetager disse funktioner. Typiske symptombilleder ved hukommelsessvigt vil også blive berørt. Asmus Vogel, neuropsykolog, ph.d., Nationalt Videnscenter for Demens

12.00-13.00

Frokost

13.00-14.15

Styringsfunktioner
Eksekutive svigt optræder hyppigt ved hjernesygdomme. Vi redegør for de typiske funktioner, der samlet kaldes styring, og gennemgår eksempler på, hvad svigt i forskellige typer af styringsfunktioner vil sige. Signe Pertou Ringkøbing, neuropsykolog, Nationalt Videnscenter for Demens

14.15-14.35

Pause

14.35-15.25

Sprog
Neuropsykologien beskriver forskellige sproglige funktioner. Bliv klogere på sprogets elementer, og hvordan disse kan blive ramt ved bl.a. demenssygdomme. Signe Pertou Ringkøbing, neuropsykolog, Nationalt Videnscenter for Demens

15.25-15.30

Afslutning

Undervisere

Signe Pertou Ringkøbing

Signe Pertou Ringkøbing

Neuropsykolog

Signe Pertou Ringkøbing er neuropsykolog og arbejder i Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Nationalt Videnscenter for Demens 

Vis mere
Oprettet: