Hjælp til implementering af Værktøjskassen

Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Værktøjskassen - Støtte til et liv med demens er allerede taget i brug i flere kommuner. Andre kommuner har brug for hjælp til implementeringen. Er din kommune blandt de kommuner, der har brug for kompetenceudvikling indenfor Værktøjskassen, så kan I søge om at få dette. Fristen er 3. juli 2020.
Værktøjskassen

Et projekt, der skal sikre udbredelse og understøtte implementering af Værktøjskassen - Støtte til et liv med demens er nu sat i gang i kommuner og regioner. Er din kommune interesseret i at deltage, er det stadig muligt at afgive interesse. 

Alle kommuner modtog den 25.05.2020 et officielt brev fra Nationalt Videnscenter for Demens om muligheden for at afgive interesse for at deltage i projektet. 

Frem til den 3. juli 2020 modtager vi interessetilkendegivelser fra kommuner, som ønsker at være med i projektet. Ønsker din kommune også at afgive interesse for at deltage i projektet kan I altså stadig nå det!

10-15 kommuner kan deltage

Senest den 17.07.2020 sender vi svar på hvilke kommuner, der inviteres til at deltage. Det vil dreje sig om 10-15 kommuner.

Mere information

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte projektleder Jette Kallehauge på mail: jette.kallehauge@regionh.dk

Læs mere om Værktøjskassen - Støtte til et liv med demens