Ny sundhedsreform netop offentliggjort

Regeringen vil med sin nye sundhedsreform styrke sundhedsvæsnet og gøre det mere borgernært.
Med sin nye sundhedsreform vil regeringen styrke sundhedsvæsenet og ruste det til fremtiden
Med sin nye sundhedsreform vil regeringen styrke sundhedsvæsenet og ruste det til fremtiden.

I dag er den nye sundhedsreform præsenteret af regeringen og øvrige partier bag aftalen. 

Reformen omfatter bl.a. ny organisering af sundhedsvæsenet, flere læger og bedre fordeling af de almen medicinske tilbud i hele landet, bedre forløb for patienter med kroniske sygdomme, frit valg og styrkede patientrettigheder, mere behandling i eller tæt på eget hjem, en ny folkesundhedslov, bedre fysiske rammer for sygehuse og lokale sundhedsindsatser samt nye digitale løsninger.

Mange af disse tværgående initiativer kan også få positiv betydning for mennesker med demens, hvilket vi er meget glade for i Nationalt Videnscenter for Demens. Særligt godt er det, at der også er afsat midler til helt specifikke initiativer på demensområdet:

Der er afsat særskilte midler til følgende initiativer:

  • Nedbringe ventetiden til demensudredning
  • Forsøg med tidlige indsatser til mennesker med demens

og desuden til en demensreserve fra år 2030.

Find aftalen her.