Nye anbefalinger skal hjælpe fagpersoner med at opspore og håndtere fysiske helbredsproblemer hos mennesker med demens

Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Nye anbefalinger til opsporing og håndtering af fysiske helbredsproblemer hos mennesker med demens skal hjælpe fagpersoner med at identificere symptomer på fysiske sygdomme, inden de når at udvikle sig.
Nye anbefalinger til opsporing og håndtering af fysiske helbredsproblemer hos mennesker med demens
Der er kommet nye anbefalinger til opsporing og håndtering af fysiske helbredsproblemer hos mennesker med demens.

Tidligere i år afsluttede Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Nationalt Videnscenter for Demens et fælles kvalitetsudviklingsprojekt kaldet Sikker sundhed for borgere med demens. Som led i projektet, der blev lavet i regi af Fremfærd, fik personale i 10 kommuner opkvalificeret deres kompetencer i opsporing og håndtering af fysiske helbredsproblemer hos mennesker med demens.

Erfaringer fra projektet viser, at når man styrker personalets demensfaglighed og forbedringskompetencer, så opnår man store forbedringer, der fx kommer til udtryk ved færre fald og færre infektioner hos mennesker med demens.
Leder af Nationalt Videnscenter for Demens
Gunhild Waldemar

De gode erfaringer fra projektet er nu omsat til en række nye anbefalinger, der netop har fokus på, hvordan opsporing og håndtering af fysiske helbredsproblemer hos mennesker med demens kan systematiseres og kvalificeres.

Baggrunden er, at det kan være svært at opdage i tide, når mennesker med demens har fysiske helbredsproblemer, fordi de ofte ikke er i stand til at udtrykke, hvad der er galt, og fordi symptomerne ikke nødvendigvis ligner de gængse symptomer.

Fx får ældre mennesker ikke feber i forbindelse med infektioner, og herudover kan mennesker med demens reagere på fx smerter ved at ændre adfærd og blive mere urolige, end de plejer, eller ved at blive mere passive og apatiske. De anderledes reaktioner kan gøre det svært for sundhedspersonalet at finde ud af, hvad der er galt, før sygdommen har udviklet sig:

Det er vigtigt at gribe ind i tide, for mennesker med demens, der bliver syge, kommer sig dårligere, bliver oftere indlagt og har større risiko for varig funktionsnedsættelse. Derfor skal årsagen til symptomerne identificeres, og der skal handles på dem så hurtigt som muligt.
Uddannelseskonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens
Elsebeth Glipstrup

Håbet er derfor, at de nye anbefalinger vil danne vidensgrundlag og være til inspiration for fagpersoner, så mennesker med demens undgår at blive alvorligt syge, fordi deres fysiske helbredsproblemer når at udvikle sig.

Anbefalingerne er primært lavet til sundhedspersonale i kommunerne, men sygehuspersonale kan også have glæde af dem. De er lavet, så de er nemme at bruge i en travl hverdag:

Anbefalingerne er nemme at gå til og kan bruges som opslagsværk. De indeholder også et flowchart, som giver overblik over processer og handleanvisninger. Det er lavet, så flowchartet kan bruges, uden man har læst anbefalingerne.
Uddannelseskonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens
Elsebeth Glipstrup

Anbefalingerne hviler på et solidt fagligt fundament og er udviklet med sparring fra fx læger, sygeplejersker og forskere. De har fået fine evalueringer af fagpersoner på blandt andet plejehjem.

Kursus om smerter og delirium hos mennesker med demens.

Du kan finde Anbefalinger til opsporing og håndtering af fysiske helbredsproblemer hos mennesker med demens her.