Fordelingen af de hyppigste demenssygdomme

Alzheimers sygdom er den hyppigst forekommende demenssygdom.

Op i mod 200 forskellige sygdomme kan ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser. Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy Body demens og frontotemporal demens er de hyppigst forekommende demenssygdomme.

Fordelingen af demenssygdomme i Danmark svarer nogenlunde til fordelingen i nedenstående figur, som bygger på tal fra en international konsensusvurdering fra 2014. 

Fordelingen af de hyppigste demenssygdomme

Kilde: Prince M et al. Dementia UK: Update. London: Alzheimer's Society; 2014.

Alzheimers sygdom udgør over halvdelen af alle demenstilfælde. 

Fordelingen af demenssygdomme blandt nye tilfælde i 2023

I 2023 (1. april til 31. december) blev 7.457 personer udredt ved en demensudredningsenhed i Danmark. Af disse blev 6.586 personer (godt 88 procent) registreret med en demensdiagnose. 

Diagnoserne fordelte sig som vist i figuren herunder.

Fordelingen af de hyppigste demenssygdomme blandt nydiagnosticerede i 2023

Kilde: Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (DanDem), National årsrapport; 2023.

Blandt de personer, der blev registreret med en demensdiagnose i 2023, havde 44,5 procent Alzheimers sygdom, hvilket gjorde den til den hyppigste demenssygdom blandt nye tilfælde i 2023. Den næst hyppigste demenssygdom var vaskulær demens, som udgjorde 19 procent af tilfældene.

Senest opdateret: