Posters og Frie foredrag – Demensdagene 2025

Ved DemensDagene har konferencedeltagere mulighed for at præsentere resultater og erfaringer fra egne forsknings- og udviklingsprojekter på symposiet Frie foredrag eller i form af en poster.
Posters og Frie foredrag
På DemensDagene kan konferencedeltagerne traditionen tro præsentere resultater og erfaringer fra egne forsknings- og udviklingsprojekter i form af et Frit foredrag eller en poster.

Ved de Frie foredrag har du mulighed for at formidle dine projektresultater fra en af scenerne. Foredraget må vare i ca. 15 minutter, og derefter er der afsat fem minutter til spørgsmål fra tilhørerne.

Vælger du i stedet at præsentere dine resultater med en poster, vil der i posterlokalet være mulighed for dialog og interaktion med interesserede konferencedeltagere.

Send din ansøgning senest mandag den 24. marts 2025

Du kan indsende din ansøgning om at præsentere en poster eller holde et Frit foredrag frem til den 24. marts 2025 kl. 12.00. 

I ansøgningen skal du huske

  • abstract med projektets titel
  • baggrund
  • formål
  • anvendt metode og design
  • resultater
  • konklusion
  • evt. samarbejdspartnere og medforfattere
  • dine kontaktoplysninger.

Send din ansøgning her.

Udvælgelsen af posters og Frie foredrag foretages af Nationalt Videnscenter for Demens.

I udvælgelsen bliver der lagt vægt på, at

  • projektet er et forskning- eller udviklingsprojekt inden for demensområdet
  • projektets design og metode har en høj faglig kvalitet
  • projektet har nye, konkrete resultater, der fremlægges på DemensDagene
  • projektet er ikke-kommercielt og derfor ikke indeholder reklamer for produkter.

Du får svar på din ansøgning senest fredag den 4. april 2025.

Læs om formkrav til posters.

Læs om formkrav til Frie foredrag.

Husk at tilmelde dig DemensDagene 2025

  • Husk, at du skal være tilmeldt konferencen for at kunne udstille en poster eller holde et Frit foredrag.
  • Du kan vælge at tilmelde dig konferencen, efter du har fået svar på, om din ansøgning er blevet imødekommet. Deadline er fredag den 11. april 2025.

Tilmeld dig DemensDagene 2025 her.

Konferencen arrangeres af Nationalt Videnscenter for Demens.

Senest opdateret: