Alkohol og demens
Sammenhængen mellem alkoholforbrug og demensrisiko er ikke entydig, da både et højt forbrug og intet forbrug er associeret med en øget risiko for demens.
Befolkningen opdeles ofte i tre grupper i forbindelse med forskning i alkoholforbrug:
- Personer, der aldrig drikker alkohol.
- Personer med et moderat alkoholforbrug (kvinder: 1-14 genstande per uge; mænd: 1-21 genstande per uge).
- Personer med et højt alkoholforbrug (kvinder: >14 genstande per uge; mænd: >21 genstande per uge).
Bemærk, at denne opdeling er baseret på andre kriterier end Sundhedsstyrelsens anbefalinger (max. 10 genstande per uge).
Opdelingen giver mulighed for flere sammenligninger, hvoraf især tre er interessante:
- Moderat alkoholforbrug over for intet alkoholforbrug
- Højt alkoholforbrug over for intet alkoholforbrug
- Alkoholforbrug generelt (moderat eller højt forbrug) over for intet alkoholforbrug
Befolkningsundersøgelser
Siden slutningen af 1990’erne er der publiceret et stort antal befolkningsundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem alkoholforbrug hos midaldrende og ældre og risiko for udvikling af forskellige typer af demens. Resultaterne er sammenfattet i en række oversigtsartikler og meta-analyser fra perioden 2004-2019. Det er uklart, om det specifikke valg af alkoholtype (vin, øl eller spiritus) har betydning for risikoen for demens.
Demens generelt
En meta-analyse af syv befolkningsundersøgelser viser, at personer, der drikker alkohol, sammenlignet med personer, der aldrig drikker, har signifikant nedsat risiko for udvikling af demens generelt (any dementia). Den beskyttende virkning af alkohol gør sig gældende ved et moderat forbrug, men ikke ved et højt forbrug.
| Sammenligning | Antal studier i meta-analyse | Relativ risiko | 95 % konfidensinterval | Reference |
|---|---|---|---|---|
| Alkoholforbrug generelt overfor intet forbrug | 2 | 0,68 | 0,54-0,82 | Prince, 2014 |
| Moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug | 5 | 0,54 | 0,42-0,67 | |
| Højt alkoholforbrug overfor intet forbrug | 4 | 1,12 | 0,52-1,72 |
Alzheimers sygdom
En meta-analyse af otte befolkningsundersøgelser viser, at personer, der drikker alkohol, sammenlignet med personer, der aldrig drikker, har signifikant nedsat risiko for udvikling af Alzheimers sygdom. Ligesom for demens generelt gør den beskyttende virkning af alkohol sig gældende ved et moderat forbrug, men ikke ved et højt forbrug.
| Sammenligning | Antal studier i meta-analyse | Relativ risiko | 95 % konfidensinterval | Reference |
|---|---|---|---|---|
| Alkoholforbrug generelt overfor intet forbrug | 4 | 0,66 | 0,51-0,82 | Prince, 2014 |
| Moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug | 4 | 0,62 | 0,54-0,69 | |
| Højt alkoholforbrug overfor intet forbrug | 3 | 1,02 | 0,36-1,67 |
Vaskulær demens
En meta-analyse af 7 befolkningsundersøgelser viser, at et moderat alkoholforbrug er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af vaskulær demens. Derimod ses ingen beskyttende virkning af et højt alkoholforbrug mod vaskulær demens.
| Sammenligning | Antal studier i meta-analyse | Relativ risiko | 95 % konfidensinterval | Reference |
|---|---|---|---|---|
| Moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug | 7 | 0,66 | 0,52-0,82 | Neafsy, 2011 |
| Højt alkoholforbrug overfor intet forbrug | 3 | 1,36 | 0,68-2,71 | Anstey, 2009 |
Hvordan påvirker alkohol hjernen?
Alkohols skadelige virkning på hjernen er velkendt. Ved alkoholmisbrug skrumper hjernens volumen – især den hvide substans – men det er uklart, om skrumpningen skyldes, at neuronerne dør hurtigere end normalt, eller om de blot svinder ind. Alkoholmisbrug kan ledsages af mangel på B1-vitamin (thiamin), hvilket kan medføre Wernicke-Korsakoffs syndrom med permanent, uoprettelig skade på hjernen.
Den gavnlige virkning af et let til moderat alkoholforbrug på hjernen kan hænge sammen med, at det generelt mindsker risikoen for hjertekarsygdom, blodpropper og blødninger i hjernen (apopleksi) og dødelighed.
Ethanol (den kemiske betegnelse for alkohol) påvirker balancen mellem den ’sunde’ kolesteroltype (high density lipoprotein (HDL)) og den usunde kolesteroltype (low density lipoprotein (LDL)) i blodet i gavnlig retning. Ethanol bidrager også til at stabilisere hjernens glukosestofskifte, øger neuronernes følsomhed for insulin, forbygger sammenklumpning af blodplader og bremser betændelsesreaktioner (inflammation) i hjernevævet.
Vin indeholder ud over alkohol også flavonoider og resveratrol, der fungerer som antioxidanter og muligvis beskytter cellerne.