Symptomer ved atypiske Parkinsonsygdomme
Patienter med atypiske parkinsonsyndromer kan fx være præget af hypokinesi (få bevægelser), rigiditet (stivhed) og/eller postural instabilitet (ustabil kropsholdning pga. mangelfulde stillingsreflekser). Derimod forekommer hviletremor sjældent eller har en atypisk karakter.
Multipel system atrofi
Kernesymptomerne er som beskrevet ovenfor. Derudover kan der også opstå skrivebesvær med tendens til at skrive meget småt (mikrografi). Debutalderen er forholdsvis tidlig med en middelværdi på kun 53 år.
Sygdomsforløbet kan være domineret af parkinsonisme (MSA-P), oftest af akinetisk-rigid type, eller af cerebellare symptomer (MSA-C).
Progressiv supranukleær parese
Kernesymptomerne er som beskrevet ovenfor. Hos nogle patienter ses også en karakteristisk rank kropsholdning, hvor hovedet permanent trækkes bagud (retrocollis). Den gennemsnitlige debutalder er omkring 63 år.
Corticobasal degeneration
Symptombilledet er vekslende. Op imod halvdelen af patienterne udvikler desuden det såkaldte alien limb-fænomen med en følelse af, at et arm eller et ben udgør et 'fremmedlegeme' eller ligefrem lever sit eget liv. Den gennemsnitlige debutalder er omkring 70 år.