Fysisk aktivitet og motion
Det er dog uklart, om sammenhængen er udtryk for, at fysisk aktivitet har en beskyttende virkning mod kognitiv svækkelse, eller at mennesker bliver mindre fysisk aktive i årene op til en demenssygdom, og at sammenhængen derved er udtryk for omvendt kausalitet.
Siden årtusindeskiftet er der publiceret et stort antal befolkningsundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem fysisk aktivitet hos midaldrende og ældre og risiko for udvikling af kognitiv svækkelse eller demens. Flertallet af studierne er baseret på ældre deltagere med observationsperioder mellem 9 og 26 år.
Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i otte oversigtsartikler og meta-analyser fra perioden 2009-2019.
| Emne | Studietyper | Antal studier i review | Reference |
|---|---|---|---|
| Alzheimers sygdom | Befolkningsundersøgelser, kliniske forsøg, dyreforsøg | 24 | Rolland, 2008 |
| Neurodegenerativ sygdom | Prospektive kohortestudier | 16 | Hamer, 2009 |
| Vaskulær demens | Prospektive kohortestudier | 24 | Aarsland, 2010 |
| Kognitiv svækkelse | Prospektive kohortestudier | 15 | Sofi, 2011 |
| Kognitiv svækkelse | Prospektive kohortestudier | 21 | Morgan, 2012 |
| Kognitiv svækkelse og demens | Kohorte- og tværsnitsstudier | 28 | Beydoun, 2014 |
| Alzheimers sygdom | Prospektive kohortestudier | 9 | Beckett, 2015 |
|
Demens og Alzheimers sygdom |
Prospektive kohortestudier | 16 | Kivimäki, 2019 |
Alzheimers sygdom
Fire meta-analyser af fremadrettede (prospektive) befolkningsundersøgelser har givet modstridende resultater. Tre meta-analyser finder, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af Alzheimers sygdom. Den fjerde og største meta-analyse finder kun en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og risiko for Alzheimers sygdom ved opfølgningsperioder kortere end 10 år.
Ved opfølgningsperioder længere end 10 år ses ingen sammenhæng. Resultaterne kan forklares ved, at der i løbet af den prækliniske eller prodromale fase af Alzheimers sygdom sker en afmatning i det fysiske aktivitetsniveau (omvendt kausalitet), men ikke at fysisk inaktivitet i sig selv øger risikoen for sygdommen.
| Antal studier i analyse | Deltagerantal | Risikoestimat | 95 % konfidensinterval | Reference |
|---|---|---|---|---|
| 6 | 13.771 | Hazard ratio 0,55 | 0,36-0,84 | Hamer, 2009 |
| 8 | Risiko ratio 0,58 | 0,49-0,70 | Beydoun, 2014 | |
| 9 | 20.326 | Risiko ratio 0,61 | 0,52-0,73 | Beckett, 2015 |
Demens generelt
Tre meta-analyser af fremadrettede (prospektive) befolkningsundersøgelser har givet modstridende resultater. To meta-analyser finder, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af demens generelt (all-cause dementia).
Den tredje og største meta-analyse finder kun en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og risiko for demens ved opfølgningsperioder kortere end 10 år. Ved opfølgningsperioder længere end 10 år ses ingen sammenhæng. Resultaterne kan ligesom for Alzheimers sygdom forklares ved omvendt kausalitet.
| Antal studier i analyse | Deltagerantal | Risikoestimat | 95 % konfidensinterval | Reference |
|---|---|---|---|---|
| 11 | 23.168 | Hazard ratio 0,72 | 0,60-0,86 | Hamer, 2009 |
| 16 | Effektstørrelse 0,78 | 0,65-0,94 | Morgan, 2012 |
Vaskulær demens
En meta-analyse af fem prospektive befolkningsundersøgelser viser, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af vaskulær demens.
| Antal studier i analyse | Deltagerantal | Risikoestimat | 95 % konfidensinterval | Reference |
|---|---|---|---|---|
| 5 | 10.482 | Odds ratio 0,62 | 0,42-0,92 | Aarsland, 2010 |
Kognitiv svækkelse
To meta-analyser af fremadrettede befolkningsundersøgelser finder samstemmende, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af kognitiv svækkelse (cognitive decline/cognitive impairment).
Den ene meta-analyse skelner mellem to niveauer af fysisk aktivitet i hverdagen (høj aktivitet vs. lav-moderat aktivitet), men som det fremgår af resultaterne, er begge aktivitetsniveauer associeret med betydeligt nedsat risiko for kognitiv svækkelse. Der er en tendens til, at studier med kort opfølgning (3 år) finder større beskyttende effekt end studier med lang opfølgning (6-16 år).
| Antal studier i analyse | Deltagerantal | Risikoestimat | 95 % konfidensinterval | Reference |
|---|---|---|---|---|
| 15 | 33.816 | Høj fysisk aktivitet: hazard ratio 0,62 | 0,54-0,70 | Sofi, 2011 |
| Lav-moderat fysisk aktivitet: hazard ratio 0,65 | 0,57-0,75 | |||
| 9 | Effektstørrelse 0,66 | 0,52-0,85 | Morgan, 2012 |
Hvordan påvirker fysisk aktivitet risikoen for demens?
Fysisk aktivitet har generelt en gavnlig virkning på bl.a. blodtryk, body mass index (BMI), kolesterolniveau i blodet og reguleringen af blodsukker, hvilket mindsker risikoen for hjertekarsygdom. Da risikofaktorer for hjertekarsygdom og mange demenssygdomme (især vaskulær demens) overlapper, er det sandsynligt, at fysisk aktivitet bidrager til at mindske risikoen for demens via nogle af de samme biologiske mekanismer.
Man mener, at fysisk aktivitet har en gavnlig virkning på blodforsyningen i form af bedre forgrening af blodkar (vaskularisering) og blodgennemstrømning (perfusion), hvilket også kommer hjernen til gavn. Ved fysisk aktivitet sender musklerne signal til bl.a. hjernens gliaceller om at udskille en slags vækstfaktor (brain derived neurotrophic factor; BDNF), der menes både at beskytte neuronerne og at stimulere dannelsen af ny neuroner i bl.a. hippocampus.