Fysisk aktivitet og motion

Fysisk aktivitet midt og sent i livet er ifølge befolkningsundersøgelser statistisk set associeret med nedsat risiko for senere udvikling af demens og kognitiv svækkelse.

Det er dog uklart, om sammenhængen er udtryk for, at fysisk aktivitet har en beskyttende virkning mod kognitiv svækkelse, eller at mennesker bliver mindre fysisk aktive i årene op til en demenssygdom, og at sammenhængen derved er udtryk for omvendt kausalitet.

Siden årtusindeskiftet er der publiceret et stort antal befolkningsundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem fysisk aktivitet hos midaldrende og ældre og risiko for udvikling af kognitiv svækkelse eller demens. Flertallet af studierne er baseret på ældre deltagere med observationsperioder mellem 9 og 26 år.

Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i otte oversigtsartikler og meta-analyser fra perioden 2009-2019.

Oversigtsartikler og meta-analyser vedrørende sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kognitiv svækkelse eller demens
Emne Studietyper Antal studier i review Reference
Alzheimers sygdom Befolkningsundersøgelser, kliniske forsøg, dyreforsøg 24 Rolland, 2008
Neurodegenerativ sygdom Prospektive kohortestudier 16 Hamer, 2009
Vaskulær demens Prospektive kohortestudier 24 Aarsland, 2010
Kognitiv svækkelse Prospektive kohortestudier 15 Sofi, 2011
Kognitiv svækkelse Prospektive kohortestudier 21 Morgan, 2012
Kognitiv svækkelse og demens Kohorte- og tværsnitsstudier 28 Beydoun, 2014
Alzheimers sygdom Prospektive kohortestudier 9 Beckett, 2015

Demens og Alzheimers sygdom

Prospektive kohortestudier 16 Kivimäki, 2019

 

Alzheimers sygdom

Fire meta-analyser af fremadrettede (prospektive) befolkningsundersøgelser har givet modstridende resultater. Tre meta-analyser finder, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af Alzheimers sygdom. Den fjerde og største meta-analyse finder kun en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og risiko for Alzheimers sygdom ved opfølgningsperioder kortere end 10 år.

Ved opfølgningsperioder længere end 10 år ses ingen sammenhæng. Resultaterne kan forklares ved, at der i løbet af den prækliniske eller prodromale fase af Alzheimers sygdom sker en afmatning i det fysiske aktivitetsniveau (omvendt kausalitet), men ikke at fysisk inaktivitet i sig selv øger risikoen for sygdommen.

Meta-analyser af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for Alzheimers sygdom
Antal studier i analyse Deltagerantal Risikoestimat 95 % konfidensinterval Reference
6 13.771 Hazard ratio 0,55 0,36-0,84 Hamer, 2009
8   Risiko ratio 0,58 0,49-0,70 Beydoun, 2014
9 20.326 Risiko ratio 0,61 0,52-0,73 Beckett, 2015

 

Demens generelt

Tre meta-analyser af fremadrettede (prospektive) befolkningsundersøgelser har givet modstridende resultater. To meta-analyser finder, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af demens generelt (all-cause dementia).

Den tredje og største meta-analyse finder kun en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og risiko for demens ved opfølgningsperioder kortere end 10 år. Ved opfølgningsperioder længere end 10 år ses ingen sammenhæng. Resultaterne kan ligesom for Alzheimers sygdom forklares ved omvendt kausalitet.

Meta-analyser af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for demens generelt
Antal studier i analyse Deltagerantal Risikoestimat 95 % konfidensinterval Reference
11 23.168 Hazard ratio 0,72 0,60-0,86 Hamer, 2009
16   Effektstørrelse 0,78 0,65-0,94 Morgan, 2012

 

Vaskulær demens

En meta-analyse af fem prospektive befolkningsundersøgelser viser, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af vaskulær demens.

Meta-analyse af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for vaskulær demens
Antal studier i analyse Deltagerantal Risikoestimat 95 % konfidensinterval Reference
5 10.482 Odds ratio 0,62 0,42-0,92 Aarsland, 2010

 

Kognitiv svækkelse

To meta-analyser af fremadrettede befolkningsundersøgelser finder samstemmende, at fysisk aktivitet er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af kognitiv svækkelse (cognitive decline/cognitive impairment).

Den ene meta-analyse skelner mellem to niveauer af fysisk aktivitet i hverdagen (høj aktivitet vs. lav-moderat aktivitet), men som det fremgår af resultaterne, er begge aktivitetsniveauer associeret med betydeligt nedsat risiko for kognitiv svækkelse. Der er en tendens til, at studier med kort opfølgning (3 år) finder større beskyttende effekt end studier med lang opfølgning (6-16 år).

Meta-analyser af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risiko for kognitiv svækkelse
Antal studier i analyse Deltagerantal Risikoestimat 95 % konfidensinterval Reference
15 33.816 Høj fysisk aktivitet: hazard ratio 0,62 0,54-0,70 Sofi, 2011
Lav-moderat fysisk aktivitet: hazard ratio 0,65 0,57-0,75
9   Effektstørrelse 0,66 0,52-0,85 Morgan, 2012

 

Hvordan påvirker fysisk aktivitet risikoen for demens?

Fysisk aktivitet har generelt en gavnlig virkning på bl.a. blodtryk, body mass index (BMI), kolesterolniveau i blodet og reguleringen af blodsukker, hvilket mindsker risikoen for hjertekarsygdom. Da risikofaktorer for hjertekarsygdom og mange demenssygdomme (især vaskulær demens) overlapper, er det sandsynligt, at fysisk aktivitet bidrager til at mindske risikoen for demens via nogle af de samme biologiske mekanismer.

Man mener, at fysisk aktivitet har en gavnlig virkning på blodforsyningen i form af bedre forgrening af blodkar (vaskularisering) og blodgennemstrømning (perfusion), hvilket også kommer hjernen til gavn. Ved fysisk aktivitet sender musklerne signal til bl.a. hjernens gliaceller om at udskille en slags vækstfaktor (brain derived neurotrophic factor; BDNF), der menes både at beskytte neuronerne og at stimulere dannelsen af ny neuroner i bl.a. hippocampus.

Senest opdateret: