Blodtryksregulerende lægemidler
Men forskningen i blodtryksregulerende behandling og risiko for demens eller kognitiv svækkelse har givet modstridende resultater. De uklare resultater bør ses i lyset af, at forsøgspersonerne overvejende har været ældre mennesker, hvor muligheden for forebyggelse måske er forpasset.
Kliniske forsøg
Resultaterne af kliniske forsøg, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem brug af blodtryksregulerende lægemidler (antihypertensiva) og risiko for udvikling af demens eller kognitiv svækkelse, er sammenfattet i et Cochranereview fra 2009.
Reviewet er baseret på fire randomiserede, kontrollerede undersøgelser (RCT) fra perioden 1994-2008 med i alt 15.936 ældre deltagere med forhøjet blodtryk (hypertension).
En meta-analyse på tværs af de fire studier finder, at antihypertensiv behandling ikke har indflydelse på risikoen for udvikling af demens senere i livet (odds ratio 0,89 (95 % konfidensinterval 0,74-1,07). Der ses heller ingen effekt på udviklingen i det kognitive funktionsniveau målt ved hjælp af MMSE.
Det såkaldte PROGRESS-studie fra 2003 inkluderede patienter med hjerte-kar-sygdom og tidligere blodpropper eller blødninger i hjernen (apopleksi) eller forbigående svigt i hjernens blodforsyning (TCI).
Behandling med Perindopril (en ACE-hæmmer) er associeret med en signifikant nedsat risiko for kognitiv svækkelse (risikoreduktion 19 % (95 % konfidensinterval 4 % til 32 %) samt en ikke-signifikant tendens til nedsat risiko for demens (risikoreduktion 12 % (95 % konfidensinterval -8 % til 28 %).
| Studie | Akronym | Antal deltagere | Alder | Reference |
|---|---|---|---|---|
| Systolic Hypertension in the elderly program | SHEP | 4.736 | ≥60 år; mean 71,6 år | Applegate, 1994 |
| Systolic Hypertension in Europe | Syst-Eur | 2.418 | ≥60 år; mean 70,3 år | Forette, 1998 |
| The study on cognition and prognosis in the elderly | SCOPE | 4.964 | 70-89 år; mean 76,4 år | Lithell,2003 |
| The perindopril protection against recurrent stroke study | PROGRESS | 6.105 | Mean 64; SD 10 | Tzourio, 2003 |
| Hypertension in the very elderly trial | HYVET | 3.336 | ≥80 år | Peters, 2008 |
Befolkningsundersøgelser
Befolkningsundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem brug af antihypertensiva og risiko for udvikling af Alzheimers sygdom har givet modstridende resultater. I perioden 2001-2009 er der publiceret otte fremadrettede (prospektive) kohorteundersøgelser med til sammen mere end 20.000 deltagere.
Fire studier fandt, at behandling med antihypertensiva var forbundet med en nedsat risiko for Alzheimer, mens de andre fire studier ikke fandt nogen sammenhæng.
En fransk befolkningsundersøgelse fra 1999 fandt ingen sammenhæng mellem antihypertensiv behandling og risiko for udvikling af kognitiv svækkelse gennem en 4-årig periode.
Tilsvarende fandt en finsk befolkningsundersøgelse fra 2004 heller ingen sammenhæng mellem antihypertensiv behandling og risiko for udvikling af mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI) gennem en periode på godt 3 år.
Uklare resultater
Selvom hverken kliniske forsøg eller befolkningsundersøgelser kan dokumentere en forebyggende effekt af antihypertensiv behandling mod demens eller kognitiv svækkelse, bør man være forsigtig med at afskrive muligheden. Det er der flere grunde til:
Af etiske grunde blev deltagerne i placebogrupperne i de kliniske forsøg tilbudt anden aktiv blodtryksregulerende behandling (fx motion, kostvejledning) for at undgå, at de blev syge. Ingen af de kliniske forsøg var således konsekvent placebokontrollerede.
Desuden var deltagerne i de kliniske forsøg relativt gamle. I tre studier var gennemsnitsalderen i 70’erne og i et fjerde studie var gennemsnitsalderen over 80, hvilket i forhold til forebyggelse af demens kan være for sent i livet. Indtil videre er der ikke lavet kliniske forsøg med midaldrende personer i forhold til senere demensrisiko.
Dog er et stort klinisk forsøg med mere end 9.000 deltagere fra 50-års alderen og opefter – den såkaldte Systolic Blood Pressure Intervention Trial (SPRINT) – undervejs.
Behandling af personer med demens
Forskningen i virkningen af antihypertensiv behandling på personer med demens i let til middelsvær grad er gennemgået i et systematisk review fra 2014. Der foreligger fire randomiserede placebo-kontrollerede forsøg, der ikke viser nogen tydelig effekt – hverken positiv eller negativ – på patienternes kognitive eller fysiske funktionsniveau eller på deres helbredstilstand.
Desuden er der to randomiserede forsøg, der sammenligner virkningen af forskellige blodtryksregulerende lægemidler til personer med demens. Sammenfattende tyder resultaterne på, at lægemidlerne også virker efter hensigten hos personer med demens, men behandlingen har næppe nogen virkning på udviklingen i det kognitive funktionsniveau.