Angst og risiko for demens
Der foreligger fire nyere undersøgelser af god kvalitet, hvoraf de tre finder en sammenhæng mellem angst og risiko for demens, mens den fjerde ingen sammenhæng finder. De modstridende resultater kan i nogen grad forklares ved metodemæssige forskelle i studierne.
Et metodemæssigt stærkt studie – et fremadrettet (prospektivt) tvillingestudie med 28 års opfølgning – finder en signifikant sammenhæng mellem angstsymptomer og risiko for udvikling af demens senere i livet.
Caerphilly-studiet
En prospektiv befolkningsundersøgelse fra Caerphilly i Wales med knap 1.200 deltagere fandt, at angst som personlighedstræk (trait anxiety) var signifikant associeret med risiko for senere udvikling af såvel demens som kognitiv forringelse uden demens.
Deltagerne, der alle var mænd, blev fulgt i 17 år. Der blev foretaget statistisk korrektion for blandt andet psykiske belastningssymptomer (psychological distress), men ikke specifikt for depression.
Engelsk registerstudie
En case-kontrolundersøgelse fra North Staffordshire i det centrale England med 1.750 ældre deltagere fandt tilsvarende, at angstlidelser var signifikant forbundet med risikoen for at få en demensdiagnose på et senere tidspunkt. Datagrundlaget var registeroplysninger fra almen praksis.
Også depression var tydeligt associeret med udvikling af demens, hvorimod kombinationen af en angstlidelse og depression ikke øgede risikoen yderligere.
Rotterdamstudiet
En prospektiv befolkningsundersøgelse fra Rotterdam i Holland med knap 5.800 deltagere fandt derimod ingen sammenhæng mellem angstsymptomer og demens eller mellem angstlidelser og demens. Deltagerne var opdelt i to studiegrupper med en gennemsnitlig opfølgning på henholdsvis 11,8 år og 5,8 år.
Svenske tvillinger
En prospektiv svensk tvillingeundersøgelse med knap 1.100 deltagere fandt, at angstsymptomer (state anxiety) var associeret med signifikant øget risiko for udvikling af demens senere i livet. Deltagerne blev fulgt i 28 år.
For deltagere, der på et tidspunkt havde oplevet et højt niveau af angst, sås 48 % øget risiko for demens. Associationen mellem angst og demens var markant stærkere for tveæggede (dizygote) end for enæggede (monozygote) tvillinger, hvilket tyder på, at genetiske faktorer har indflydelse på sammenhængen.
| Type af angst | Deltagere | Observationsperiode | Outcome | Resultat | 95 % konfidensinterval | Reference |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Trait anxiety | 1.180 | 17 år | Demens | Odds ratio 2,37 | 0,98-5,71 | Gallacher, 2009 |
| Kognitiv svækkelse | Odds ratio 2,31 | 1,20-4,44 | ||||
| Diagnosticeret angstlidelse | 400; 1.353 | N/A | Demens | Odds ratio 2,67 | 2,01-3,54 | Burton, 2013 |
| Angstsymptomer | 2.780; 3.069 | Mean 11,8 år (SD 5,0); mean 5,8 år (SD 1,8) | Demens | Hazard ratio 0,99 | 0,69-1,41 | de Bruijn, 2014 |
| Alzheimers sygdom | Hazard ratio 1,07 | 0,73-1,59 | ||||
| Diagnosticeret angstlidelse | 2.780; 3.069 | Mean 11,8 år (SD 5,0); mean 5,8 år (SD 1,8) | Demens | Hazard ratio 0,81 | 0,50-1,30 | |
| Alzheimers sygdom | Hazard ratio 0,87 | 0,53-1,45 | ||||
| Angstsymptomer | 1.082 | 28 år | Demens | Hazard ratio 1,48 | 1,01-2,18 | Petkus, 2016 |